Om Karate » Dojo Etikette
Dojo Etikette PDF
Download og evt. print til eget brug
Dojo Etikette
Dojo Etikette kan betragtes som husregler der er grundlæggende inden for karate.
Læs også om: Dojo Kokoro Gamae
 
  • Når man træder ind i dojo'en, bukker man for Shinden og siger: "ONEGAI SHIMASU", som betyder: "Vær rar at hjælpe mig", eller "OSS", klart og tydeligt.
  • Man lader altid instruktører og sortbælter komme ind eller ud først.
 
  • Man hilser altid på instruktører og sortbælter med et buk og ordene "OSS".
 
  • I klubben hilser alle karatefolk hinanden med "OSS" i stedet for "goddag" og "farvel". 
 
  • Ordet "OSS" bruges også i dojo'en i stedet for "ja".  
  • Når man skal træne sammen to og to, bukker man først for hinanden med ordene "ONEGAI SHIMASU" eller "OSS". Når man er færdig med samarbejdet bukker man med ordene "ARIGATO GOZAIMASU" (tak for hjælpen) eller "OSS".
 
  • Dojo'en må ikke betrædes med sko. Disse sættes i pæn orden ved indgangen.
 
  • I klubben tiltales chefinstruktøren og andre med 3. Dan og derover med "SENSEI" (lærer). Alle andre instruktører og assistenter tiltales med "SEMPAI".
 
  • Både finger- og tånegle skal altid være kortklippede for at undgå skader, når man træner sammen.
 
  • Man bør bestræbe sig på altid at holde sin gi ren og optræde velsoigneret. Træn derfor altid i en ren gi i dojo'en.
 
  • Gi'en skal altid bære brystmærke.
 
  • Så længe man har gi overdelen på, skal man beholde sit bælte på.
 
  • Tyggegummi m.m. er forbudt under træningen. Syngen og fløjten i dojo'en er ligeledes forbudt.
 
  • Husk at lægge ure, ringe, smykker o. lign. under træningen.
 
  • Når instruktøren kalder "SHUGO", stiller man op med 10 i hver række og hælene samlet.
 
  • De højst graduerede skal altid stå længst til højre.
 
  • Når der bliver sagt "SEIZA" sætter man sig ned i meditationsstilling. Eleven længst til højre sætter sig først, dernæst nr. 2 og nr. 3 osv. (som når en stribe dominobrikker vælter).
 
  • Når instruktøren råber "MOKUSO", lukker man øjnene og trækker vejret gennem næsen, og forsøger at opnå den fulde koncentration.
 
  • Ved ordene "MOKUSO YAME" åbner man igen øjnene. Når instruktøren siger "SHINDEN NI REI" bukker man for Shinden.
 
  • Ved kommandoen "SENSEI NI REI" eller "SEMPAI NI REI" bukkes der for instruktøren med ordene: "ONEGAI SHIMASU" eller "OSS".
 
  • Først når der bliver sagt "TATSU", rejser man sig op, og træningen kan begynde.
 
  • Man afslutter timen på samme måde, som man startede den. Man bukker dog med ordene "ARIGATO GOZAIMASU" (tak for hjælpen).
 
  • Sidst bukkes der for den elev, der sidder længst til højre i forreste række. Dette buk symboliserer et buk for hele klassen. Også her bruges "ARIGATO GOZAIMASU" eller "OSS".
 
  • Når klassen sidder i "SEIZA", går ingen ud og ind af dojo'en. Alle i dojo'en forholder sig i ro. Døren bagest i dojo'en skal være lukket.
 
  • Kommer man for sent til timen, sætter man sig først i "SEIZA" bagest i dojo'en i ca. et minut. Derefter går man op og bukker for instruktøren, hvorefter man kan deltage i timen.
 
  • Skal man forlade dojo'en under selve timen, kontakter man først instruktøren og bukker, hvorefter man kan forlade dojo'en. Når man kommer tilbage, går man først op og bukker for instruktøren, inden man fortsætter træningen.
 
  • I dojo'en fordres en diskret optræden, samt at instruktørens henvisninger følges ufortøvet.
 
  • Der lægges vægt på en god træningsindsats, og en respektfuld indstilling til karate og dens udøvere, samt til sin lærer.
 
  • Under træningen må man ikke tale. Ønsker man at spørge om noget, skal man række hånden i vejret, og vente til instruktøren ser det.
 
  • Er det nødvendigt at sige noget til sin partner, skal dette ske således, at det ikke kan høres af andre.
 
  • Man skal huske at krydse sig af på de medlemslister, der hænges på bagvæggen eller lign. sted.
 
  • Husk at hjælpe alle, der har brug for det - karate beror på både at give og modtage


Det er meget vigtigt, at alle følger etiketten, for at skabe den rette atmosfære, og gøre klubben til et rart sted at opholde sig – for alle.
 
 
Vedlagte fil kan downloades og/eller printes - så har du den tæt på dig.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Roskilde Karateskole | Algade 4, kælderen | 4000 Roskilde | CVR 25 15 66 33 | Tlf.: 53 55 21 95