Etiske retningslinier for Roskilde Karateskole
Roskilde Karateskole ønsker at være en klub og et sted som er sikkert og trygt for børn at færdes og hvor forældre med ro kan sende børnene hen alene.
Der indhentes årligt børneattester i Det Centrale Kriminalregister på alle instruktører og bestyrelsesmedlemmer.
Retningslinierne er som følger:
- Klubbens trænere/ledere klæder ikke om sammen med børnene.
- Klubbens trænere/ledere går ikke i bad sammen med børnene.
- Alle trænere, ledere og voksne medlemmer skal acceptere det enkelte barns grænser for kropskontakt.
- Trænere/ledere inviterer ikke børn med hjem privat. Såfremt en træner/leder ønsker at gennemføre et arrangement hos sig selv privat, skal klubbens bestyrelse godkende dette og der skal da være mindst to voksne trænere/ledere/forældre tilstede ved
arrangementet.
- Der skal altid være mindst to voksne trænere/ledere/forældre med på de af klubbens ture hvor overnatning finder sted og ingen
træner/leder/forældre må således sove alene i telt, rum eller værelse med et eller flere børn.
|